Agermosegaard
Ferie på Fyn med indhold
Agermosegaard er en gammel sognegård fra 1875 og ligger placeret i udkanten af Barløse på Fyn ca. 8 km fra Assens by. Gårdens gamle hønsehus er indrettet til to moderne sommerhuse, hvorfra du har adgang til en stor parklignende have. Hvis du planlægger en ferie på Fyn eller en overnatning nær Assens, kunne et stemningsfyldt ophold i vores sommerhus og idylliske have måske være noget for dig.
Søger du inspiration til gode oplevelser, hjælper vi dig gerne med forslag til en ferie på Fyn med indhold.
Sommerhusene på Agermosegaard
Der er flere gode grunde til at vælge Agermosegaard, når du planlægger en ferie på Fyn med overnatning i Barløse nær Assens. Vores to feriehuse ligger i naturskønne omgivelser med ro og landlig idyl.
Hvert feriehus er på 50 m² og har plads til fire gæster. Begge huse er komplet indrettet med to soveværelser, et moderne badeværelse og et åbent køkkenalrum.
Fra begge feriehuse har du udgang til den store fælles have med udsigt over fynske bakker og åbne kornmarker. Fra feriehusenes terrasse kan du se søen og følge fuglelivet, og indimellem lægger rådyrene også vejen forbi.
Attraktioner til din ferie på Fyn
I området omkring Barløse finder du de fynske bakker og en række fantastiske cykelruter, herunder den populære Østersørute. I gåafstand fra sommerhuset finder du en 27-hullers golfbane, der er rigt besøgt af golfentusiaster fra hele landet. For lystfiskere er der gode muligheder for at nyde Lillebælt kun 6 km. fra gården.
Uanset om du søger ro og afslapning eller spændende udendørsaktiviteter, er vores sommerhus i Barløse tæt ved Assens et godt udgangspunkt for din ferie på Fyn.
Kontakt os
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et dejligt ophold på Agermosegaard i rolige, landlige omgivelser nær Assens. Prisen inkluderer sengelinned, håndklæder, rengøring efter afrejse samt forbrug af el, vand og varme.
Har du spørgsmål til dit ophold eller brug for en anbefaling til oplevelser i området, hjælper vi gerne. Du er også velkommen til at spørge os, når du møder os på gården.
Du kan ringe til os på +45 2576 1111, sende en mail til info@agermosegaard.dk eller kontakte os her på hjemmesiden.